samarbejde med skovejere, kommuner og virksomheder

Begrebsafklaring 

Artsrig Driftsskov: Sætter først og fremmest fokus på de praksisnære tiltag, der kan øge biodiversiteten. Det er en tilgang til skovdrift, hvor du tilrettelægger en forvaltning, der tilgodeser biodiversiteten på fokuserede arealer sameksisterende med, at den øvrige skov drives som produktionsskov. 

Artsrig Driftsskov er ikke en certificeringsordning, men en tilgang til skovdrift, som samtidig kan føre til, at skovejeren kan få sin skov biodiversitet certificeret under FSC.

Biodiversitet: Den biologiske variation af dyre- og plantearter, gener og økosystemer. Dvs. det der skaber et mylder af liv og mangfoldige levesteder.

Fredet skov: En fredet skov er en skov udpeget af myndighederne til særlig permanent beskyttelse. Hver fredet skov har individuelle bindende fredningsformål, som ofte sigter mod at bevare og beskytte en skovs naturværdier, sjældne arter, landskabet, kulturarven og/eller rekreative værdier. Typisk vil fredede skove være underlagt restriktioner eller regler for hvordan en fredet skov skal plejes, der også begrænser eller forbyder visse aktiviteter såsom skovdrift, byggeri eller ændringer af terrænet. Disse restriktioner har til formål at sikre, at skovens værdier bevares for fremtidige generationer.

Fredskov: Mange danske skove er fredskove – også produktionsskovene. I 1805 havde Danmark kun 2% skov, hvilket førte til indførelsen af Fredskovsforordningen. Den lagde grundlaget for de regler, vi i dag kender fra Skovloven, som sikrer, at skovarealer bevares.

Ifølge skovloven skal træer være hugstmodne, før de fældes, og skovarealet skal altid forblive skovbevokset. Det betyder at når træerne fældes og et areal blotlægges, så skal der gentilplantes og indenfor en 10 årig periode igen være kronedække på arealet. Åbne arealer kan etaleres på op til 10% af skovens arealer.

Klimaskov: Alle skove binder CO2. Men når der rejses ny skov på arealer, hvor der ikke tidligere var skov, er det en gevinst for ikke mindst klimaet, fordi det binder frit tilgængelig CO2 fra atmosfæren.

Naturnær skovdrift: Naturstyrelsen har i mange år forvaltet deres produktionsskove efter grundprincipperne i Naturnær skovdrift. Det er en driftsform med produktion af gavntræ som det primære formål. I den naturnære drift har man fokus på et vedvarende skovdække, dvs plukhugst og selvforyngelse frem for renafdrift og plantning, og man bruger primært træarter, som er hjemmehørende og lokalitetstilpassede.
I den artsrige driftsskov udelukker vi ikke plantning af nye kulturer, hvor det giver bedst mening. Vi arbejder også i højere grad med både hjemmehørende arter og et væld af andre arter, som sikrer en varieret og solid skov, der også kan imødekomme et foranderligt varmere og vådere klima.  

Produktionsskov: Skovområder der forvaltes med det hovedformål at producere træprodukter. Herunder bygningstømmer, gulvbrædder, møbler, papir og biomasse med fokus på at maksimere vækst og kvalitet til kommercielt brug.

Rewilding: Eller Genforvilding, handler om, at vi mennesker træder et skridt tilbage og lader naturen udvikle sig på egne præmisser – ofte i samspil med store græssere, der vender tilbage til landskabet.

Urørt skov: Her er den kommercielle hugst ophørt for at prioritere højere biodiversitet. Over tid vil de urørte skove udvikle en stor aldersvariation med både meget gamle træer og døde træer, der skaber levesteder for insekter, svampe og fugle. I den urørte skov vil der stadig også foretages indgreb for bl.a. at tilgodese hjemmehørende træarter, genskabe vådområder og sikre lysåbne arealer.